The Doors Legacy

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

The Doors Legacy

1. september 2023

Dkr.340 – Dkr.2245

Danske fortolkere får ridderslag af legendarisk rockband

The Doors Legacy – af mange udnævnt som The Only Real Tribute to The Doors – tager igen på turné – og dét med et live-album under armen. Bandet hylder legenderne ved at genskabe magien og intensiteten af The Doors’ musikalske katalog i en udsøgt koncert-oplevelse – et absolut must for alle, der ønsker at opdage og opleve en unik genskabelse af 60’er legendernes musik.

Efter flere udsolgte turnéer er The Doors Legacy i den grad brudt igennem lydmuren som officielle fakkelbærere og de ypperste fortolkere af The Doors’ musikalske skattekiste – og det endda med anerkendelse og velsignelse fra det amerikanske ophav.

Og det er da også et regulært A-hold af musikere fra den danske og californiske musik-scene, der er gået sammen om at hylde ét af de mest ikoniske orkestre nogensinde og succesen har været til at få øje på – ikke mindst da The Doors’ oprindelige og legendariske studie-bassist Jerry Scheff medvirkede på turnéen i 2019.

’The best interpretation I’ve ever heard. This is not a tribute band. These guys are REAL musicians!’

Jerry Scheff [The Doors/Bob Dylan/Elvis]

Den legendariske bassist har gennem sin helt ekstraordinære medvirken og anerkendelse været et trin på vejen til fortolkningens ultimative ridderslag – officielle rettigheder til at udgive versioner af The Doors’ oprindelige numre…
Det er blevet til et fuldlængde live album hvorfra flere numre aldrig blev spillet live af The Doors selv og hvoraf to af sangene sågar ikke blev indspillet med sanger Jim Morrisons vokal. Betingelsen for en godkendelse af udgivelsesrettighederne var dog et navneskifte til noget mere retvisende end det hidtidige The Doors Tribute der efterhånden mere havde en uønsket klang af kopi-band end oprigtigt uforfalskede og anerkendte fortolkere af den musikalske arv.

’Der er ikke tale om kopier, men fortolkninger, der respektfuldt forholder sig til de ikoniske numre fra dengang. Som publikum mærker man noget stort, noget ægte, et ekko. The Doors Legacy har fat i essensen af The Doors – og er derfor garant for en stærk live-oplevelse.’
Flemming Bülow – musikjournalist

Albummet ’Live in Concert’ udkommer 1. september på Vendetta Records som LP vinylplade samt på alle større digitale platforme. I september turnerer The Doors Legacy i Danmark hvor man kan tage med på en nostalgisk rejse tilbage til en tid, hvor konventionerne blev udfordret og der for alvor var revolution i luften og med mottoet; No costumes, no bullshit – just the music…

Middagen er kl. 17.30, koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.

Detaljer

Dato:
1. september 2023
Pris:
Dkr.340 – Dkr.2245
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Fuglsø Koncerter A/S
Telefon:
86351355
E-mail:
til@fuglsoecentret.dk
View Arrangør Website

Sted

Hotel Fuglsøcentret
Dragsmurvej 6
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
86351355
View Sted Website

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er endnu ikke tilgængelige
Translate with Google »