Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From (akustisk)

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From (akustisk)

torsdag 14. november

DKK315 – DKK1990

Johnny Madsen: vokal, guitar – Knud Møller: vokal, guitar – Henrik From: trommer, percussion

Seneste udgivelser fra Johnny Madsen er albummet ”Godt Nyt”, som udsendtes sidst i September 2015. Albummet har fået en overstrømmende modtagelse af både publikum og presse og ”Godt Nyt” er strøget direkte til tops på album salgslisten og bliver af alt og alle betegnet som det bedste Madsen album i mange år, indeholdende bl.a. de nye sange ”Godt Nyt”, ”Twitter” og ”Aldrig Mere” som allerede har bidt sig godt fast hos de fleste. Pressen tildelte hovedsageligt albummet ”Godt Nyt” 5 og 6 stjernede anmeldelser og overskrifter som ”Madsens mesterværk”, Seriøst godt nyt fra Johnny Madsen” og ”Nu er den jo hel gal – Johnny Madsen har begået sit bedste album i tyve år” prægede modtagelsen.

”Svært underholdende…”

Har man bare een gang oplevet Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet.

Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From er Johnny Madsen i oktober og november 2018 igen på landevejen – tilbage i ’stærkeste startopstilling’.

På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke.

I denne akustiske konstellation levnes der også plads til Thyborøn-drengens særdeles underholdende mikro-sociologiske iagttagelser fra landets randområder. Og altid veloplagte Madsen deler ofte og gerne ud af sine knivskarpe betragtninger af, hvordan vi som mennesker gebærder os i hinandens selskab – ofte med inspirationen hentet fra kunstnerens egen udkigspost på Fanø og naturligvis altid med et permanent funklende glimt i øjet.

Ud over de akustiske koncerters fortættede intimitet, er der samtidig mulighed for på klods hold at opleve Knud Møllers indfølte bluesguitar. Kompetent og beskedent eksekverer ’sideman’ Møller rollen som leadguitarist og demonstrerer, at det akustiske udtryk på ingen måde er en hæmsko for hans ekvilibristiske udfoldelser. Alt imens at han sammen med bagstopperen Henrik From standhaftigt må lægge skuldre til Madsens mange kammeratlige drillerier. Ud fra denne grundtone af joviale indspark anlægger orkestret så den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, som efterhånden er blevet det garantimærke, man kan sætte på alt, der kommer fra Johnny Madsens hånd.

Middagen er kl. 17.30, koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.

Detaljer

Dato:
torsdag 14. november
Pris:
DKK315 – DKK1990

Arrangør

Fuglsø Koncerter A/S
Telefon:
86351355
E-mail:
til@fuglsoecentret.dk
Hjemmeside:
www.fuglsoecentret.dk

Sted

Hotel Fuglsøcentret
Dragsmurvej 6
Knebel, 8420 Danmark
+ Google Map
Telefon:
86351355
Hjemmeside:
www.fuglsoecentret.dk

Billetter

Unlimited ledige
Koncertpakke 1DKK315,00Koncertbillet
Unlimited ledige
Koncertpakke 2DKK615,00Koncertbillet og middag før koncerten (buffet)
Unlimited ledige
Koncertpakke 3DKK1.015,00Koncertbillet og middag før koncerten (buffet) overnatning i dobbeltværelse med morgenmad (kan kun købes for 2 personer)
4 ledige
Koncertpakke 3ADKK1.290,00Koncertbillet og middag før koncerten (buffet) overnatning i enkeltværelse med morgenmad
32 ledige
Koncertpakke 4DKK1.715,00Gourmetpakke Koncertbillet, kaffe med kage om eftermiddagen, 4-retters gourmetmiddag inkl. vinmenu før koncerten, natmad, overnatning i dobbeltværelse med morgenmad (kan kun købes for 2 personer)
4 ledige
Koncertpakke 4ADKK1.990,00Gourmetpakke Koncertbillet, kaffe med kage om eftermiddagen, 4-retters gourmetmiddag inkl. vinmenu før koncerten, natmad, overnatning i enkeltværelse med morgenmad
16 ledige
Koncertpakke 5DKK1.315,00Gourmetpakke Koncertbillet, kaffe med kage om eftermiddagen, 4-retters gourmetmiddag inkl. vinmenu før koncerten, natmad (kan kun købes for minimum 2 personer)

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk